Der er flere almindelige typer af gearskiftesystemer til motorcykler, hver med sin egen mekanik og anvendelsesmuligheder:
Manuel (fod-betjent sekventiel skift):
Dette er den mest almindelige skiftemetode, der findes på standardmotorcykler. Ryttere bruger deres venstre fod til at skifte gear i et sekventielt mønster (f.eks. 1-N-2-3-4-5-6). Koblingsgrebet på venstre styr skal trækkes ind under skift.
Semi-automatisk transmission:
Disse systemer tillader gearskift uden brug af et koblingsgreb. Rytteren skifter stadig gear manuelt ved hjælp af en fodskifter eller knapper, men koblingsbetjeningen håndteres elektronisk. Dette er almindeligt på nogle begyndercykler og scootere.
Fuldautomatisk transmission (CVT - kontinuerligt variabel transmission):
Almindelig i scootere, kræver denne type ikke noget gearskifte af rytteren. CVT'en justerer automatisk gearforholdet baseret på hastighed og motorbelastning, hvilket gør den meget nem at betjene.
Quick Shifter (på manuelle gearkasser):
En hurtigskifter giver mulighed for koblingsfri opskiftning (og nogle gange nedgearing) på manuelle motorcykler, som normalt findes på sportscykler. Den bruger sensorer til kortvarigt at reducere motorkraften for jævne skift ved høje hastigheder.
Elektriske eller padleskiftesystemer:
Disse systemer, som findes på nogle high--motorcykler eller touring-motorcykler, giver ryttere mulighed for at skifte gear ved hjælp af styret-monterede knapper eller padler i stedet for et fodgreb.
