Ifølge medierapporter stod det europæiske elbilsmarked sidste år over for udfordringer. På trods af bilproducenter, der lancerer mere overkommelige modeller, viser de seneste foreløbige data, at antallet af elbilsregistreringer i Europa i 2024 er faldet med 6 % sammenlignet med 2023, i skarp kontrast til væksttendenserne på elbilsmarkederne i USA og Kina.
Endnu værre, fra og med i år, hvis bilproducenter ikke opfylder EU's gennemsnitlige CO2-emissionsmål for flåden, vil de skulle betale bøder. Dette er en del af en række foranstaltninger under "European Green Deal". Den europæiske grønne aftale er en lovgivningsramme, der sigter mod at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne inden 2030, og fuldstændig eliminere nettoudledningen af drivhusgasser inden 2050.

Disse regler vil i væsentlig grad begrænse bilproducenternes mulighed for at sælge forbrændingsmotorkøretøjer i EU-lande, samtidig med at det banes vejen for udviklingen af rene elektriske køretøjer i Europa. Men europæiske bilproducenter støtter ikke denne aftale, og det gør de lande, hvor disse virksomheder er baseret heller ikke. Ola Källenius, CEO for Mercedes-Benz og præsident for European Automobile Manufacturers' Association (ACEA), har sendt et åbent brev til Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvori han opfordrer til annullering af de kommende bøder.
Källenius mener, at det ville påvirke industrien negativt at pålægge bøder til bilproducenter, der ikke opfylder målene for emissionsreduktion. Han argumenterer for, at bøderne ellers kunne bruges til forskning og udvikling, hvilket gør det muligt for bilproducenter at bringe mere overkommelige elbiler på markedet.
Källenius udtalte: "Bilindustrien skal vide, hvordan man mindsker væsentlige risici for manglende-overholdelse. På dette kritiske stadie af transformationen ville det aflede de nødvendige midler, der kunne bruges til F&U og andre investeringer, hvis man står over for enorme bøder for manglende-overholdelse af CO2-emissionsmål."
Han bemærkede også, at faldet i salget af elbiler ikke nødvendigvis skyldes mangel på muligheder, da der er mange modeller tilgængelige på markedet. Han mener, "Den europæiske grønne aftale skal gennemgå et realitetstjek og justeres for at gøre den mere fleksibel og mindre rigid, og transformere dekarboniseringsprocessen i bilindustrien til en miljøvenlig og rentabel forretningsmodel." Han foreslog yderligere incitamenter til at stimulere salget af elbiler i Europa og understregede behovet for tæt samarbejde med energiselskaber, teleoperatører og udbydere af smart grid-løsninger.
Vigtigst af alt erklærede Källenius bestemt, at europæiske bilproducenter stadig støtter dekarboniseringsplanen for 2050 og overgangen til nul-transport og mobilitet.
Källenius tilføjede: "Lad mig gentage: EU's bilindustri er fortsat forpligtet til at nå EU's klimaneutralitetsmål for 2050 og overgangen til nul-emissionstransport og mobilitet. Dekarboniseringsstrategien for bilindustrien skal dog fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne, ikke begrænse den."
Den europæiske non-{0}profitorganisation Transport & Environment (som lobbyede for, at EU skulle vedtage nye emissionsregler) har dog en anden holdning. Organisationen hævder, at de fleste bilproducenter faktisk ikke vil få bøder. Dette skyldes, at bilproducenter typisk lancerer nye modeller i det år, reglerne træder i kraft (i dette tilfælde 2025), som hjælper dem med at nå de nye mål.
Fra og med i år skal den gennemsnitlige CO2-udledning fra personbiler i Europa være under 95 gram per kilometer (tidligere 116 gram/km), og lette erhvervskøretøjer skal udlede mindre end 147 gram/km. Denne grænse er dog ikke fast og vil blive justeret baseret på gennemsnitsvægten af de solgte biler i 2025, samt de kreditter, der er optjent ved salg af nul-emissions- og-lavemissionskøretøjer. For virksomheder, der sælger et vist antal elektriske køretøjer, vil disse faktorer sænke målværdierne for emissioner.
For eksempel forventer Mercedes, at sin personbilsflådes samlede CO2-emissionsmål er 91 gram/km, mens Volvos mål er under 90 gram/km, og Stellantis' mål er under 97 gram/km. Overskridelse af disse grænser kan resultere i bøder på €95 (ca. $98) per solgt bil for hvert gram CO2 per kilometer over målet.
Transport og miljø udtalte, at EU's 2025-CO2-mål er både opnåelige og realistiske, og da bilproducenter netop har lanceret nogle hybrid-, plug-in-hybrid- og elektriske køretøjer i år, er det usandsynligt, at de får bøder i år, da disse modeller er designet til at opfylde de nye regler og vil blive frigivet i år.





